Om os / Referater / Generalforsamling 2023

Generalforsamling 2023

Referat fra ordinær generalforsamling i Drigstrup og omegns lokalråd, torsdag, den 20. september 2023 kl.18.00 i Drigstrup Sognegård.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent.
Søren Nordborg valgt til dirigent.

2. Formandens beretning.
Se vedlagte beretning. Ingen kommentarer til beretningen.

3. Aflæggelse af regnskab.
Kasserer Lene Kildemose fremlagde regnskabet (se vedlagte). Ingen kommentarer til
regnskabet, der ser sundt ud.

4. Valg til bestyrelsen.
Jørgen Carstensen - genvalgt, Lars Toft Rasmussen - genvalgt og Lene Kildemose Jensen – genvalgt. De to revisorer, Henning Klokker og Torben Andersen blev genvalgt. Som 1. suppleant blev Henriette Nielsen genvalgt. Vi mangler p.t. en suppleant i henhold til vedtægterne. Lokalrådet skal arbejde for at finde en suppleant mere. (Red.: Marie Yvonne Rasmussen, Bregnør er nu valgt)

5. Fastsættelse af kontingent.
Der opkræves ikke kontingent i det kommende år.

6. Indkomne forslag. 
Ingen indkomne forslag.

7. Eventuelt.
Henning og Dorthe Klokker foreslår at lokalrådet afholder sommerfest den sidste lørdag i  august 2024. De savner et samlende tiltag for byen. Og gymnastikforeningen er ikke længere interesseret i at afholde sommerfesten. Lokalrådet overvejer nu hvorledes vi kan afholde sommerfesten – evt. i samarbejde med nogle fra gymnastikforeningen. Der er enighed i generalforsamlingen om at genindføre
sommerfesten.

Ligeledes opfordrer Henning og Dorthe til at arrangere en arbejdslørdag, hvor salen kan blive malet, hvor der er behov for det – og stole og borde repareret og rengjorte. Vi sætter dette punkt på næste dagsorden, og overvejer hvad der kan og skal gøres samt tidspunkt.
 
Konstituerende møde i lokalrådet afholdes onsdag, den 27. september.

Referent: Jørgen
Drigstrup Lokalråd | Lykkedamsvej 29, Drigstrup, 5300 Kerteminde  | Tlf.: 20204636 | jcarstensen@hotmail.dk